Borup Gruppe

Borup Gruppe

Plads til alle

Om Borup Gruppe

Borup Gruppes Historie 

 

KFUM-spejderne blev startet af Holger Moos den 27. Januar 1947. De bestod af troppen – aldersgruppen 12-18 år.
De første år blev møderne holdt på Borup Skole I spisekælderen. 10- års fødselsdagen blev også holdt på Borup Skole, hvor KFUM -Spejdernes stifter Jens Grane var festtaler.

1956 blev spejdermøderne flyttet til præstegården. I august 1968 blev ulvene startet af Evald Støvring. Ulvene er aldersgruppen 9- 11 år, men de måtte være på skolen, da der kun var plads til troppen i præstegården.
Ulvene overtog faktisk spisekælderen indtil bygningen af fløjen mod kirken var færdig. I denne nye fløj blev der helt ned mod kirken indrettet to separate rum med toiletter og egen indgang til spejderne – et rum til pigerne og et rum til drengene.

Den nyopstartede junior-trop fik plads i dette nye lokale, og ulvene befandt sig stadig i spisekælderen. Drenge- og pigespejderne ønskede at få deres egen spejderhytte og gik til kommunen, og resultatet blev hytten på Lammestrupvej.
Kommunen stillede grunden til rådighed samt byggematerialer. Så måtte spejdernes forældre og spejderlederne igang med byggeriet. Man startede i foråret 1977 og indvielsen blev foretaget den 11. dec. 1978.

Alle spejderne gik i Stort fakkeltog med trommer og hornmusik i spidsen fra Hovedgaden og ud til den nybyggede hytte. Den 27/1 1987 holdt KFUM-Spejderne 40-års jubilæum. Kort tid derefter købte KFUK- og KFUM-Spejderne tilsammen en hytte i Sverige. Så måtte spejderlederne og forældrene atter igang med hammer, søm, skovl og spade. Hytten var oprindelig indrettet til bolig for en gammel dame, og derfor måtte man igang med at indrette sovesale og storkøkken og bedre toiletforhold.
Maj måned 1991 sammenkaldte de to spejdergrupper forældre og venner til indvielsesfest. Borgmester Ole Hansen holdt indvielsestale, og hytten fik navnet “Kulsvierhytten”, da der før i tiden havde været brændt trækul og tjære på grunden.

 
 
Hvad er spejder?

 

Spejderbevægelsen er en frivillig, ikke-parti-politisk bevægelse, som er åben for alle uden hensyn til deres oprindelse, race eller tro.

Spejderbevægelsens formål er at bidrage til udviklingen af børn og unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder som individer, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund.

 
Robuste mennesker

Det er spejderbevægelses opgave at bidrage til at udvikle børn og unge til hele mennesker, dvs. udvikle dem fysisk, socialt, åndeligt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Vi opfatter spejderarbejdet som en proces, der udvikler børn og unge til selvstændighed og ansvarlighed der samtidig gør børn og unge robuste i forhold til mange af de oplevelser de senere vil møde i livet. Spejderarbejdet er en livsstil, hvor friluftsliv, frivillighed, kristen livsholdning, samvær, selvstændighed, medansvar og engagement er bærende. Det daglige, praktiske spejderarbejde er den ramme, hvor børn og unge møder udøver denne livsstil.

 
Mellemfolkelig forståelse

Grundlæggende for spejderarbejdet er, at alle mennesker er ligeværdige uanset deres oprindelse, race, køn eller tro. Vi lader børn og unge mødes på tværs af landegrænserne gennem verdensspejderfællesskabet. Derigennem skaber vi forståelse for andre kulturer og respekt for menneskers forskellighed, hvilket er en vigtig del i arbejdet på at skabe fred og lighed i verden.

 
Møde børn og unge med kristendommen

Spejderarbejdet skal støtte børn og unges søgen mod den åndelige dimension i tilværelsen. Med spejderarbejdets naturlige forhold til den kristne tro, og et levende og engageret møde med den kristne livsholdning, giver vi spejderen mulighed for at finde sin egen tro og lære at have respekt for andres.

 
Demokratisk livsholdning

Vores målsætning om, at spejderen skal tage medansvar, lægger også op til, at vi skal tage ansvar for udviklingen i samfundet, både lokalt og globalt. Det betyder for den enkelte spejder et engagement i nærmiljøet – hjemmet, skolen, menigheden, og på længere sigt en interesse for de demokratiske processer i samfundet.